Viden om

Den nye økonomi er "grøn"

Den nye økonomi er grøn, og derfor er en af de vigtigste opgaver for en ledelse og bestyrelse at arbejde strategisk med bæredygtighed og ESG. Sagt på en anden måde, så er et grønt mindset og en bæredygtig forretningsmodel i dag en forudsætning for at være en attraktiv og relevant leverandør. 

Der er mange gode grunde til, at virksomheder skal integrere ESG i hjertekulen af forretning og organisation. Fire af dem finder du nedefor:

4 gode grunde til at arbejde strategisk med bæredygtighed og ESG:

  • Overlevelse. Hvis mindre virksomheder skal beholde deres store kunder (og snart også offentlige kunder) skal de kunne levere ESG-data og have mål for, hvordan de arbejder med bæredygtighed og ESG
  • Innovation. ESG handler ikke kun om at leve op til krav og lovgivning (compliance), men også om at forny sig og skabe forretningsmuligheder på fremtidens marked
  • Branding. Med strategisk fokus på ESG og målrettede indsatser, der øger ansvarlighed og impact, kan man som virksomhed skabe et stærkt og tidssvarende image og et "license to operate"
  • Rekruttering. Skal virksomheder kunne tiltrække de dygtigste medarbejdere, skal de være en ansvarlig virksomhed hvad angår det "grønne", men også ledelse og sociale forhold. Virksomheden skal være en attraktiv arbejdsplads for deres medarbejdere.

Digital bæredygtighed

Data, teknologi og digitale løsninger spiller en vigtig rolle, når vi skal skabe et bæredygtigt samfund. Udover at understøtte danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne er digitaliseringen helt central for arbejdet med den grønne omstilling.

Mange virksomheder arbejder i dag på at reducere klimaaftrykket ved hjælp af fx nye cirkulære forretningsmodeller, hvor ressourcerne udnyttes bedre ved at gentænke design, produktion, salg og forbrug. Dette kan i høj grad understøttes af digitale og fysiske teknologier, som kan hjælpe med f.eks. at spore ressourcer og overvåge udnyttelse og affaldskapacitet.

Bagsiden af medaljen er, at data, teknologi og digitale løsninger sætter et væsentligt CO2-aftryk, som skal medtages i en virksomheds eller organisations samlede klimaregnskab.

Virksomheder og organisationer må derfor forholde sig til deres digitale bæredygtighed med et dobbelt fokus på:

  • CO2-aftryk: hvor stort et klimaaftryk data og digitale løsninger sætter, og hvordan aftrykket kan reduceres og
  • Som redskab: hvordan data, teknologi og digitale løsninger kan understøtte arbejdet med bæredygtighed og ansvarlighed.

Download en ordbog for ESG og bæredygtighed